Dokumentation
Alt du behøver for at komme i gang og få det meste ud af Web-Tracking.eu.
Kom i gang
Web-Tracking.eu er privacy-first webanalyse uden cookies. Tre trin:
- Opret en konto — magic link via email eller Google login.
- Tilføj dit site — indtast hostname og navn.
- Indsæt scriptet — én linje HTML i din side. Klar.
Du har ingen samtykke-banner nødvendigt. Vi gemmer ingenting på dine besøgendes enheder. Ingen cookies, ingen localStorage, ingen fingerprinting.
Installation
Det basale script:
<script src="https://web-tracking.eu/t.js?site=DIT_SITE_ID" defer></script> Byt DIT_SITE_ID ud med din site-ID fra dashboardet. Scriptet er under 3 KB og loader async.
Custom domain (anbefalet)
For first-party tracking (umuligt at blokere med adblockere): tilføj et custom domæne i site-indstillinger. Peg en CNAME for fx track.dindomæne.dk til web-tracking.eu. Vi udsteder TLS-certifikat automatisk.
Vi detekterer din DNS-udbyder automatisk og viser provider-specifikke instruktioner (Cloudflare, GoDaddy, Namecheap, Route 53, IONOS, Simply.com m.fl.).
Cloudflare 1-klik: Hvis dit domæne er på Cloudflare, kan du opsætte CNAME automatisk: opret et API-token (Zone → DNS → Edit, scoped til din zone), indsæt det i opsætnings-flowet, vi opretter recorden. Tokenet gemmes ikke.
AI-hjælp ved onboarding
Når du opretter et nyt site har du to AI-hjælpere på trin 3:
- Foreslå guide: beskriv dit website i én sætning ("WordPress med WooCommerce") → vi genkender stack og linker til den rigtige guide.
- Tjek installation: indtast din URL → vi henter siden, tjekker om scriptet er installeret korrekt, om det loader synkront eller med defer/async, om CSP blokerer det, og rapporterer konkrete fejl med links til dokumentation.
Custom events
Spor specifikke handlinger:
window.wt('signup_completed', { plan: 'starter' }); window.wt findes først, når scriptet er indlæst. Scriptet loader med defer, så kald det fra en klik- eller submit-handler — ikke øverst i en anden fil, der kører før. Vil du bruge hændelsen som mål, må navnet højst være 40 tegn og uden mellemrum. Send aldrig persondata (navn, e-mail) som egenskaber.
Platforms
Vi har færdige guides til 20+ platforme (WordPress, Shopify, Wix, Webflow, GTM, Cloudflare, Next.js osv.).
Dashboard
Per site får du:
- KPIs: Sidevisninger, besøgende, sessioner, gennemsnitlig varighed, afvisningsprocent, sider/session — alle med trend mod forrige periode.
- Tidsintervaller: I dag, 7 dage, 30 dage, 90 dage, eller custom.
- Graf: Tidslinje, ugedag, eller pr. time. Vælg metrik (sidevisninger, besøgende, varighed, bounce).
- Top sider, henvisere, lande, browsere, OS, enheder.
- Landingssider med bounce rate per side.
- Sammenlign med forrige periode — slå til/fra på tidslinjen. Ligger sammenligningsperioden (helt eller delvist) før vi havde data for dit site, vises ingen procent — kun en note om hvornår trackingen startede — så du aldrig ser "+900 %" mod ingenting.
- Dag, uge eller måned: vis graferne pr. uge (perioder på 14 dage eller mere) eller måned (90 dage eller mere). Ufuldstændige uger eller måneder i kanterne markeres, så en uge med 3 dage ikke ligner et fald.
- Lange besøg: ud over medianen får du Top 25 % varighed (hvor længe den mest engagerede fjerdedel bliver), Engagerede besøg (sessioner vurderet engaged eller gold) og Samlet opmærksomhed (aktiv læsetid i alt, højst 30 minutter pr. side pr. besøg). Medianen viser et typisk besøg; de her viser, om du får flere gode — medianen kan stå stille, mens de lange besøg vokser.
- Kun aktiv tid: tiden tæller, mens fanen er synlig, og den besøgende har scrollet, bevæget musen, tastet eller rørt skærmen inden for de sidste 2 minutter.
Klik en side i top-listerne for at zoome ind på den enkelte sides historik — se Sidedetaljer.
Sidedetaljer og ændringsmarkeringer
Klik en side i dashboardets top-lister for at åbne dens detaljevisning. For den valgte periode får du sidevisninger, besøgende, indgangsrate (hvor ofte besøget starter på siden) gennemsnitlig og median tid på siden og gold-rate (andelen af sessioner med siden, der scorede gold) — plus en graf, de sider besøgende kom fra og gik til, og henvisere, enheder og lande for netop den side.
Markér en ændring
Omskrevet intro, nyt design, ny CTA? Klik + Markér ændring under "Sideændringer", vælg datoen og beskriv hvad du ændrede (titel på højst 100 tegn, valgfri noter). Markeringen vises som en streg på grafen. Det kræver admin-rollen på sitet at tilføje og slette markeringer.
Før og efter
For hver markering sammenligner vi de 14 dage før ændringen med dagene efter (op til 14): sidevisninger, besøgende, bounce rate og gennemsnitlig tid på siden. Tallene regnes pr. dag, så en kort efter-periode kan sammenlignes fair. Sammenligningen vises, når der er gået mindst 7 dage — indtil da står der, at markeringen venter på mere data.
Markeringer fra dit sitemap
I site-indstillinger under Sitemap-baserede ændringsmarkeringer angiver du din sitemap-URL. Vi tjekker den én gang i døgnet, og du kan klikke Synkronisér nu for at tjekke med det samme. Sider hvis lastmod har flyttet sig siden sidste synkronisering, får automatisk en markering. For at undgå falske alarmer sammenligner vi også sidens titel og meta-beskrivelse — er de uændrede, ignoreres ændringen. En side vi ser for første gang, registreres kun og markeres ikke.
Du kan også sætte markeringer fra en AI-assistent via MCP-serveren (mark_page_change).
Sessioner
Sessioner i sidebaren viser de 50 seneste besøg fra de sidste 30 dage: tidspunkt, landingsside, hvor de kom fra, sider, varighed, enhed og land — og besøgets kvalitet: gold, engaged, skim eller bounce (samme scoring som dashboardet, se Mål).
- Filtrér på kvalitet med knapperne over listen, fx kun gold-besøg.
- Snævr listen ind på tekst (side eller henviser), land, enhed eller "kun engagerede" (20 sekunder eller mere).
- Klik en række for at se siderejsen: hver side i rækkefølge og tiden brugt på den.
En enkelt session
Se hele sessionen åbner alt, hvad vi ved om det ene besøg:
- Hvor de kom fra — kanal, kilde, henvisnings-URL, landings-URL og evt. UTM-parametre.
- Besøgende — land og by, browser, styresystem, skærm- og vinduesstørrelse, segment, og en markering hvis forespørgslen kom fra et datacenter (måske en bot, VPN eller proxy).
- Siderejse med tid og scroll-dybde pr. side.
- Hændelser — klik, mål og custom events.
- Andre sessioner fra samme besøgende — kun inden for samme dag, da det anonyme id roterer dagligt.
Der gemmes ingen IP-adresser eller cookies; placeringen slås op, når forespørgslen ankommer, og kun land og by gemmes.
Sidekategorier
Grupper dine sider efter formål: Blog, Produkt, Cases, Juridisk osv. Sat op i site-indstillinger.
Hvorfor
Et eksempel: din persondata-side får massiv trafik når du sender nyhedsmail (folk tjekker hvor de meldte sig til). Det forvrider top-listerne og gør produktsider sværere at vurdere. Med kategorier kan du:
- Filtrere dashboard på kun "Blog" eller kun "Produkt"
- Se separat bounce rate per kategori
- Markere "forventet høj bounce"-sider (juridisk, FAQ) så de ekskluderes fra intent-analyse
Mønstre
/blog/*— alle sider under /blog//persondata*— starter med /persondata (matcher /persondata, /persondata/, /persondatabeskyttelse)/about— kun præcis matchet
Første mønster der matcher vinder. Brug pilene til at ændre rækkefølge.
Auto-foreslag
Vi foreslår automatisk kategorier baseret på dine top 30 sider de sidste 30 dage. Klik et forslag for at tilføje det.
Mål og konverteringer
Under Engagement-scoring i site-indstillingerne angiver du, hvad der tæller som en succes. Der er tre lister:
- Konverteringer — købet er gennemført, tilmeldingen bekræftet, nogen har ringet. Tæller som konvertering og gør sessionen gold.
- Delmål — et mindre skridt, fx at se prissiden eller starte en betaling. Tælles for sig og påvirker hverken gold eller konverteringer.
- Auto-gold sider — sider der viser høj interesse, uden at være en konvertering.
Tre slags mål
- En side — starter med
/./tak-for-koebetmatcher præcis den side,/checkout/success*alt der starter sådan. - Et klik på telefon eller e-mail —
tel:+4512345678ellermailto:info@firma.dk. Tælles automatisk, når nogen klikker på et link med netop det nummer eller den adresse, uanset hvilken side det står på. Mellemrum i nummeret og store/små bogstaver i adressen er ligegyldige. - En hændelse sitet selv sender —
event:navn, fxevent:tilmeldingforwindow.wt('tilmelding'). Til handlinger uden en side at lande på: en formular der sendes uden sideskift, eller en knap der fører væk fra sitet. Kan snævres ind til én egenskab:event:cta_click?target=email.
Brug en side, når der findes en — en takkeside efter købet er mere robust end en hændelse. Skriv mønsteret uden skråstreg foran tel:, mailto: og event:.
Besøgssegmenter
Har dit site brugere, der logger ind, vil du ofte se dem, der ikke er logget ind, for sig — det er dem, salgssiderne skal overbevise. Markér det på sitets <html>-element:
<html data-wt-segment="gæst"> <!-- ikke logget ind -->
<html data-wt-segment="indlogget"> <!-- logget ind --> Så får dashboardet en vælger Besøgende ved siden af kategorierne, og alle tal — besøg, kilder, landingssider, mål — kan ses for ét segment ad gangen.
- Et besøg hører til segmentet på sin første sidevisning. En gæst, der opretter sig undervejs, tæller stadig som gæst — og det er netop det besøg, salget skal vurderes på.
- Værdien er din egen etiket for en gruppe, aldrig en identitet: højst 40 tegn, og den sendes kun med sidevisninger. Brug aldrig e-mail, bruger-id eller navn.
- Attributten læses ved hver sidevisning, så en single-page-app kan skifte den uden at genindlæse scriptet.
Indsigter
Indsigter i sidebaren sammenligner de sidste 28 dage med de 28 dage før og viser det, der skiller sig ud, i tre grupper:
- Hvad gik godt — fx trafik op med mere end 30 %, eller en større andel gold-sessioner.
- Hold øje med — fx trafik ned med mere end 30 %, eller en mindre andel gold-sessioner.
- Muligheder — hver med et forslag til handling. Fx en henviser, hvis besøgende næsten alle bouncer, en landingsside med meget trafik men få gold-sessioner, eller en side folk læser ordentligt og så forlader uden at gå videre.
Fundene regnes direkte ud fra dine data med faste regler — der er ingen AI involveret — og vises kun, når der er data nok til at sige noget. Skiller intet sig ud, står der det.
Med Search Console forbundet får du også søgefund: søgninger der er steget eller faldet i placering, sider i top 10 med mange visninger men lav klikrate, og søgninger på plads 11–20, der er tæt på side 1.
Search Console, Bing + Intent mismatch
Forbind Google Search Console på Søgning-siden. Du får tre ekstra paneler:
- Top queries: Hvilke søgninger bringer trafik til dit site.
- Quick wins: Søgeord hvor du rangerer 11-20 (lige uden for side 1) — ofte små optimeringer kan give store gevinster.
- Intent mismatch: Sider med høj klikrate fra søgning, men også høj bounce. Indikerer at indholdet ikke matcher det folk søgte. Sider markeret som "forventet høj bounce" (juridisk, FAQ) udelades.
Bing Webmaster Tools
Du kan også forbinde Bing på samme side. Opret en API-nøgle i Bing Webmaster Tools (Settings → API Access) og indsæt den — sitets URL hos Bing findes ud fra dit hostname, eller du kan selv angive den. Så får du klik, visninger, gennemsnitlig placering og top-søgninger og -sider fra Bing-søgning. Data synkroniseres automatisk én gang i døgnet, og du kan synkronisere manuelt. Det kræver admin-rollen på sitet at forbinde. Afbryder du forbindelsen, beholdes de data, der allerede er hentet.
Optimér (tilkøb)
Optimér er et betalt tilkøb, der købes pr. site oven i dit abonnement. Uden det viser siden, hvor mange sider på dit site der har potentiale — selve listen og værktøjerne kræver tilkøbet, som du kan aktivere direkte fra siden (moms beregnes ved betaling, kan opsiges når som helst).
Sider med potentiale
Vi scorer dine sider på to akser over de sidste 28 dage (udvides automatisk, hvis der er for lidt data):
- Søgepotentiale — folk ser siden i Google, men klikker ikke. Kræver Search Console. Løsning: snippet'et.
- Sidepotentiale — folk kommer ind, men går hurtigt igen. Løsning: selve siden.
Sider med lidt data mærkes "Spinkelt datagrundlag" — brug dem som et spor, ikke en konklusion.
Hvorfor smutter de?
Kører en simulering af siden med syntetiske besøgende, bygget ud fra sidens rigtige søgninger (du kan fjerne irrelevante søgninger med ×). Det tager 1–5 minutter, og der kører kun én simulering ad gangen. Resultatet er en rapport med fundene. Husk: det er en forudsigelse, ikke målt adfærd — brug den til at vælge, hvad du vil teste. Et par dage efter en simulering viser siden, hvordan CTR, placering og bounce rate har flyttet sig siden.
Simuleringen udføres af vores underdatabehandler ThinkAloud (EU), som modtager sidens URL og aggregerede søgninger — aldrig data om besøgende. Se databehandleraftalen.
Forbedr snippet
AI-forslag (Mistral, EU) til en bedre titel og beskrivelse i søgeresultatet, ud fra sidens nuværende titel og meta-beskrivelse. Er snippet'et ikke det egentlige problem, siger den det i stedet for at tvinge en omskrivning igennem. Hvert forslag tæller med i din månedlige AI-kvote.
SERP-sundhed
En underside til Optimér, der analyserer 90 dages Search Console-data for strukturelle problemer:
- URL-varianter — samme side optræder under flere URL'er (http/https, www, afsluttende skråstreg, parametre), hvilket deler dens autoritet. Løsning: canonical-tag eller 301.
- Kannibalisering — søgninger hvor to eller flere af dine sider rangerer. Delt op i tilfælde, der bør handles på, og naturligt overlap, med en anbefaling til hver.
Rapporten kan downloades.
Team-adgang
To niveauer:
Konto-niveau
Gå til Team i sidebaren. Inviter en kollega til hele kontoen — de får automatisk adgang til alle dine eksisterende sites OG fremtidige sites du opretter. Roller: admin (kan ændre indstillinger) eller viewer (læs).
Site-niveau
I site-indstillinger under "Team": inviter en bruger til kun det enkelte site. Roller: admin, viewer.
De to niveauer er uafhængige — du kan have folk på account-niveau OG ekstra folk på enkelte sites.
No-cookies badge
Aktiveres per site under indstillinger. Viser en lille flydende "No cookies"-pille i nederste venstre hjørne af dit site. Når besøgende klikker, åbner et lille overlay der forklarer:
- At ingen cookies, localStorage eller fingerprinting bruges
- At trafik tælles anonymt via daglig-roterende hash
- At data lagres i EU (Tyskland)
- Link til vores juridiske side om hvorfor du ikke behøver et cookie banner
God til at bygge tillid — og en gratis markedsføringskanal for os.
Google Analytics: import og videresendelse
Begge dele sættes op i site-indstillinger under GA4-videresendelse og kræver admin-rollen på sitet.
Forbind
- Forbind med Google — vi finder den GA4-webdatastrøm, der matcher dit sites hostname, opretter en Measurement Protocol-nøgle og får samtidig læseadgang til import.
- Manuelt — indtast Measurement ID (
G-XXXXXXXXXX) og en API-nøgle fra GA4 Admin → Datastrømme → Measurement Protocol. Det giver kun videresendelse, ikke import.
Google kan vise en advarsel om "ikke-verificeret app" under login; forbind-skærmen forklarer, hvordan du fortsætter.
Videresendelse
Hændelser sendes server-side til din GA4-property i realtid, samtidig med at de gemmes hos os. Hændelser, som GA4 reserverer til sig selv, springes over. Du kan også slå Send gold-sessioner til GA4 til: første gang en session bliver gold, sendes én gold_session-hændelse på den session, så du kan markere den som key event i GA4 eller aflæse den pr. søgeord i Google Ads.
Videresendelse sender dine besøgendes hændelser til Google. Den er slået fra, indtil du slår den til — tag stilling til den i din egen privatlivspolitik. Du kan sætte den på pause eller fjerne den igen når som helst.
Importér historiske data
Under Import i sidebaren vælger du en periode (standard: de sidste 90 dage, højst ét år pr. import) og klikker Importér GA4-data. Vi henter daglige totaler fra GA4: sidevisninger, besøgende, sessioner, bounce rate, gennemsnitlig varighed samt top-sider, enheder og lande. Dage, vi allerede har egne tracking-data for, springes over — dine egne tal overskrives aldrig. Importerer du en periode igen, opdateres de dage, der tidligere er importeret.
Importerede dage vises i dashboardets graf (i orange) og i totalerne for sidevisninger, besøgende, sessioner, bounce rate og gennemsnitlig varighed — kun for dage uden egen tracking, og ikke når et kategori- eller segmentfilter er aktivt. Top-sider, kilder, sessioner, mål og de andre paneler viser kun vores egen tracking. GA4 definerer bounce rate og sessionsvarighed anderledes end os, så gennemsnit der blander importerede og egne dage, er omtrentlige.
Vil du kun bruge importen, kan du fjerne videresendelsen bagefter — importadgangen bevares. Siger Import, at du skal forbinde igen, så forbind med Google igen; din videresendelse fortsætter med at virke.
AI-analyse
Vi bruger Mistral AI — en europæisk LLM-leverandør (Frankrig). Dine analysedata sendes ikke til Google eller andre amerikanske udbydere.
Stil spørgsmål om dine data i naturligt sprog — fx "hvilken side har størst vækst de sidste 7 dage?" eller "hvor kommer min mest engagerede trafik fra?".
AI er valgfri. Du kan slå den helt fra per site i site-indstillinger.
Planer og betaling
Der er en gratis plan og tre betalte planer. De adskiller sig på events pr. måned, antal sites, hvor længe data gemmes, og AI-spørgsmål pr. måned — se priser for aktuelle priser og grænser.
- Events tælles pr. måned på tværs af alle de sites, du ejer. Når grænsen er nået, registreres nye events ikke resten af måneden — dit site virker helt som normalt.
- Sites: du kan ikke oprette flere sites, end din plan tillader. Sites, du er inviteret til, tæller ikke med.
- Opbevaring følger planen hos sitets ejer. Ældre events slettes automatisk.
- Teammedlemmer (på et site eller for hele kontoen), nye API-nøgler og egne tracking-domæner kræver en betalt plan. Eksisterende API-nøgler og teammedlemmer virker fortsat, hvis du skifter til Free.
- Trafik, du udelukker med et IP-filter (se Konto), tæller ikke med.
Betaling
Gå til Fakturering i sidebaren for at se din nuværende plan, månedens forbrug og dine seneste fakturaer (vis eller download som PDF). Herfra opgraderer eller skifter du plan. Betaling sker via Stripe, og moms beregnes ved betaling. Administrer abonnement åbner Stripes portal, hvor du skifter betalingsmetode, nedgraderer eller opsiger. Et opsagt abonnement løber til periodens udløb. Tilkøbet Optimér købes separat pr. site.
Konto: dataeksport og sletning
Under Konto (nederst i sidebaren) ændrer du dit navn og dine e-mail-præferencer — og her finder du:
Filtrér din egen trafik
Tilføj IP-adresser eller -intervaller (CIDR), hvis trafik udelukkes på tværs af alle dine sites. Filtreringen sker, før noget gemmes.
Eksportér dine data
Eksportér mine data (JSON) giver dig det, vi gemmer om din konto (GDPR art. 20): profil, sites og din rolle på dem, abonnement og de seneste 1.000 events pr. site. Til fulde analysedata bruger du Eksportér på sitets dashboard: daglig oversigt eller rå events, som CSV eller JSON, for den periode du har valgt.
Slet din konto
I Farezone skriver du din e-mail for at bekræfte. Vi sletter ikke med det samme: du bliver logget ud, og kontoen slettes endeligt efter 30 dage. Trackingen på dine sites stopper med det samme, og et eventuelt betalt abonnement og tilkøb sættes til at slutte ved udgangen af den nuværende periode, så du ikke bliver trukket igen. Log ind igen inden de 30 dage er gået for at annullere sletningen — så fortsætter dit abonnement som før. Efter 30 dage slettes din konto og alle sites, hvor du er eneste ejer, med alle data; sites du deler med en anden ejer, bevares for vedkommende.
Læs mere i vores privatlivspolitik og databehandleraftale.
GDPR & cookies
Web-Tracking.eu er bygget til at være compliant ud af kassen:
- Ingen cookies — vi sætter ingen tracking-cookies. Hash-baseret klient-ID genereres server-side og roterer dagligt.
- Ingen localStorage eller anden persistens på enheden.
- Ingen IP-lagring — vi laver GeoIP-opslag på flugten og gemmer kun land + by.
- Ingen Schrems II-problemer — alt processeres og lagres i Tyskland.
- Cookie-banner ikke nødvendigt under ePrivacy Direktiv Artikel 5(3). Læs det juridiske grundlag.
- DPA tilgængelig — se vores standard databehandleraftale.
- 14 dages fortrydelsesret på alle abonnementer.
API
Programmatisk adgang til dine data:
Stats API
GET /api/stats/{siteId}?range=7d
Authorization: Bearer DIN_API_KEY Events API
GET /api/events/{siteId}?range=7d&event=page_view&path=/blog Opret API-nøgler i site-indstillinger. Hver nøgle har en scope (stats:read eller events:read).
MCP-server (AI-agenter)
Vi har en Model Context Protocol (MCP)-server der lader AI-assistenter som Claude Desktop, Cursor og Continue tale direkte med Web-Tracking.eu — så du kan få hjælp til opsætning og spørge om dine analytics i naturligt sprog.
1. Forbind Claude Desktop (anonym)
Gratis og uden login. Åbn claude_desktop_config.json (Windows: %APPDATA%\Claude\, macOS: ~/Library/Application Support/Claude/) og tilføj:
{
"mcpServers": {
"web-tracking": {
"command": "npx",
"args": ["-y", "mcp-remote", "https://web-tracking.eu/api/mcp"]
}
}
} Genstart Claude Desktop. Du kan nu spørge:
- "Hjælp mig at installere Web-Tracking på min Shopify-shop"
- "Tjek om scriptet er korrekt installeret på min-side.dk"
- "Hvor er DNS for example.dk hostet?"
Anonyme værktøjer:
suggest_install_method— beskriv dit website, få den rigtige guidecheck_install— tjek om scriptet er installeret korrekt på en URLdetect_dns_provider— find ud af hvor et domænes DNS er hostetget_install_guide— link til platform-specifik guide
2. Forbind med din egen data (autentificeret)
Opret en API-nøgle i site-indstillinger med scope "All + MCP server access". Tilføj den til samme config-fil:
{
"mcpServers": {
"web-tracking": {
"command": "npx",
"args": [
"-y",
"mcp-remote",
"https://web-tracking.eu/api/mcp",
"--header",
"Authorization: Bearer wt_DIN_API_NØGLE"
]
}
}
} Andre klienter (Cursor, Continue, etc.) der understøtter HTTP MCP direkte kan bruge URL-format:
{
"mcpServers": {
"web-tracking": {
"url": "https://web-tracking.eu/api/mcp",
"headers": { "Authorization": "Bearer wt_DIN_API_NØGLE" }
}
}
} Ekstra værktøjer (kun for det site, nøglen tilhører):
list_my_sitesget_site_stats(range)— sidevisninger, besøgende, top-sider, top-henvisere, landeget_insights— auto-detekterede muligheder, advarsler, succeserget_intent_mismatches— Search Console + bounce ratemark_page_change(path, title)— markér en sideændring så vi kan måle før/efterget_change_impact(annotationId)— se 14-dages før/efter for en markering
Eksempler du kan spørge din AI om
- "Hjælp mig at installere Web-Tracking på min Shopify-shop"
- "Tjek om scriptet er korrekt installeret på min-side.dk"
- "Hvordan har min trafik udviklet sig de sidste 30 dage?"
- "Hvilke søgeord har jeg en mismatch på?"
- "Marker at jeg har omskrevet introen på /produkter/kursus i dag"
- "Virkede min ændring på /forside (annotation-id 12345)?"
Sikkerhed
API-nøglen er site-scopet: en nøgle udstedt for site A kan kun læse/skrive data for site A. Du kan slette nøgler igen i site-indstillinger.